Automatisk vanding efter vejrdata og jordfugt

Drømmer du om en have, der næsten passer sig selv? Med SmartHomeGuiden som følgesvend kan du bygge en robust løsning til automatisk vanding efter vejrdata og jordfugt, så græsplænen og køkkenbedet altid får præcis den mængde vand, de har brug for – hverken mere eller mindre. I dette indlæg får du en trin-for-trin-guide til planlægning, installation og løbende drift af et smart vandingssystem, der kan spare dig tid, vand og irritation over visne planter eller vandspild. Vi gennemgår alt fra strømforsyning og vandtilkobling til automatisering, IP-klassning, nabohensyn og de små vedligeholdelsesopgaver, der holder anlægget kørende året rundt.

Plan og strømforsyning (evt. solceller)

Før du køber de første komponenter, bør du lægge en detaljeret plan. Start med at kortlægge vandingsbehovet: Hvor mange zoner har du? Skal både køkkenhaven, drivhuset og plænen have vand, eller er det kun krukkerne på terrassen? Hver zone kræver typisk sin egen magnetventil, så lav en oversigt over ventiler, slanger og placeringer.

Dernæst kommer strømforsyningen. Ventiler, gateways og jordfugtsensorer kan som regel drives af enten 230 V, batteri eller 24 V lavspænding. Udendørs transformere gør installationen enkel, men batteridrevne ventiler giver fleksibilitet, hvis der ikke er strøm tæt på vandtilslutningen. Overvej solceller, hvis du ønsker en fuldt selvforsynende løsning. Et lille 10–20 W panel med en 12 V gel-batteripakke er ofte nok til en enkelt ventil og Wi-Fi-hub, så længe systemet er i dvale det meste af tiden.

Placér strømforsyningen i skygge og giv den god ventilation. Overophedning kan forkorte levetiden betydeligt. Tilslut et overspændingsrelæ, hvis du bor i et område med uregelmæssig strøm, eller hvis du vil gardere elektronikken mod lynnedslag i nærheden. Har du allerede en smart energimåler i hjemmet, kan du med fordel trække energidata ind i automationsplatformen, så vandingen pauser, hvis solcellerne ikke producerer nok strøm til både husholdning og pumpe.

Sidst, men ikke mindst, skal du tænke over datastrømmen. Kan du få Wi-Fi-dækning ved alle ventiler, eller skal du udvide med mesh-repeatere eller en Zigbee-stick på USB-forlængerkabel? Nu hvor plan og strøm er defineret, er det tid til det fysiske arbejde.

Opsætning udendørs (IP-klassning)

Når du monterer enheder i det fri, er korrekt IP-klassning afgørende. En ventilboks nedgravet i plænen bør som minimum være IP65, så den er støvtæt og tåler en konstant stråle vand. Hvis boksen kan oversvømmes midlertidigt, bør du gå efter IP67 eller IP68.

Gatewayen bør helst monteres under tagudhæng eller i et skur, hvor den stadig har god signalvej til huset. Sæt den på væggen i skulderhøjde, så antennen ikke blokeres af metalredskaber eller regntønde. Træk eventuelt et flexrør fra huset til ventilboksen, så data- og strømledninger ligger beskyttet. Brug UV-stabile kabelbindere og læg rør mindst 10 cm under jordoverfladen.

Selve jordfugtsensoren skal monteres i rodzonen – typisk 5–10 cm nede i jorden for plæner og 15–20 cm i højbede. Sæt sensoren i et område, der repræsenterer gennemsnittet af zonens jordtype – ikke i en lavning, hvor vandet samler sig, og heller ikke i sandjord lige ved terrassens varme sten. Tjek fabrikantens anbefalinger for maksimal længde på kabler, hvis du vælger kablede sensorer.

Bruger du regnsensor, så placér den, hvor den får frit fald af nedbør – væk fra udhæng og træblade. En sensor på tagrenden er fristende, men den kan forsinkes af blade og mos. Brug i stedet en stolpe i bedkanten, hvor den står 60–80 cm over jorden.

Når al hardware er monteret, er du klar til software-delen.

Automatik og tidsstyring – automatisk vanding efter vejrdata og jordfugt

Her ligger magien: du forbinder jordfugtsensoren, vejrdata og ventiler i én dynamisk regel. Hjemme hos de fleste gør-det-selv-entusiaster foregår det i Home Assistant, Homey, eller via Tuya-appen, men princippet er det samme. Vi tager udgangspunkt i Home Assistant:

1. Installer integrationen “Met.no” (eller DMI) for lokale vejrdata. Du får nedbørsmængde, temperatur og UV-indeks uden API-nøgle.
2. Opret en sensor for akkumuleret nedbør de seneste 24 timer.
3. Lav en input-number til “Maks jordfugt” og “Min jordfugt” pr. zone, så du nemt kan justere grænser uden at rode i YAML.
4. Definér en binary_sensor “Skal_vandes” med denne logik: Hvis jordfugt < min værdi OG akkumuleret nedbør < 5 mm, så sand.
5. Tilføj tidsvindue: Kør kun automatikken mellem 03:00 og 06:00, hvor fordampningen er lav. Brug en time_condition i automationen eller scheduler-helper.
6. Aktiver magnetventil i 8 minutter pr. 10 m² græs, 3 minutter for krukkezoner. Justér via en input-number.
7. Log vandforbrug ved at multiplicere åbningstid med dyseflow (l/min) og gem det i en utility_meter for månedlig statistik.

Sådan får du en lynhurtig, fleksibel opsætning. Har du batteriventiler, så husk et konditionelt “luk ventil” efter maksimalt 12 minutter, hvis sensoren ikke bekræfter lukning, så du ikke risikerer at batteriet løber tør og ventilen forbliver åben.

Vil du gøre automatikken endnu klogere, kan du tilføje evapotranspirations-beregning (ET0). Der findes community-skabeloner, der kombinerer temperatur, vind og solindstråling til et vandingsindeks. Sæt en øvre grænse, så reglen helt udelader vanding, hvis ET0 er lav og jorden stadig fugtig.

Sikkerhed og nabo-hensyn

Et vandingssystem kan virke harmløst, men tager du ikke højde for sikkerhed, kan det koste dyrt. Tilslut altid en tilbagestrømsventil på vandforsyningen, så der ikke løber beskidt vand ind i drikkevandet. I Danmark kræver bygningsreglementet type EA eller EB ventil ved haveinstallationer.

Overvej også frostsikring. Hvis ventilerne er monteret over jord, skal de drænes om vinteren eller isoleres med varmekabel. En temperatursensor i ventilboksen kan automatisk åbne en drænventil, hvis temperaturen falder under 3 °C, så rørene tømmes.

Har du naboer tæt på, bør du indstille vandingsvinduer til tidspunkter med lav risiko for støj og gener. Pumper og magnetventiler kan brumme – især i stille nattetimer. Læg derfor systemet i et skur med lyddæmpende skum, eller vælg lavvoltsventiler, der støjer mindre.

Naboerne kan også blive generet af viftende sprinklere, der sender vand gennem hækken. Drej dyserne indad, og vælg rotordyser frem for statiske sprayhoveder, hvis du vil begrænse vanddunk over skel. Husk i øvrigt reglen om ikke at vande fliser og asfalt unødigt – det koster både på vandregningen og miljøsamvittigheden.

Sæt et overvågningskamera eller en bevægelsessensor i haven for at få besked, hvis nogen piller ved ventilerne. Kameraet kan nemt kobles til den samme Home Assistant-instans for push-notifikationer, hvis en ventilkasse åbnes.

Vedligehold gennem året

Selv det mest avancerede system kræver kærlig hånd. Efter hver sæson bør du rense filtrene i regulatoren og skylle dyserne. Tilsæt eventuelt lidt klorfrit citronsyre-opløsning, hvis du døjer med kalk. Rørmagnetventiler med gummimembran kan sætte sig fast efter måneder uden bevægelse, så kør en kort “service-cyklus” én gang om måneden helt året rundt.

Når efteråret melder sig, skal du tømme systemet. Luk hovedhanen, skru ventilerne af og blæs slangerne igennem med komprimeret luft eller en løvblæser på lav styrke. Jordfugtsensoren kan blive i jorden, men træk kabel eller batteriboks ind i tørvejr for at undgå sulfatering og spændingsfald.

I det tidlige forår er det tid til en grundig kontrolrunde. Undersøg om frostsprængninger har skabt mikrolækager: Kig efter grønne totter af alger eller uventet fugt. Stram samlinger med nippelnøgle og udskift slidte pakninger. Test hver zone manuelt og brug infotavler i din app, så du verificerer, at sensordata ser realistiske ud. Jordfugt over 100 % eller under 5 % tyder ofte på sensorfejl eller dårlig kontakt i jorden.

Kalibrér jordfugtsensoren mindst én gang om året: Tag den op, lad den tørre og placer den i vandmættet jord i 24 timer. Registrér værdien som ny 100 %. Gentag med helt tør jord for 0 %. Hvis sensorens drift svinger mere end ±5 % på samme jord, bør den udskiftes.

Overvej firmwareopdateringer, når producenten udgiver dem. Mange fejl i ventilstyringen rettes løbende, og nye funktioner som regn-skip kan komme til. Lav helst OTA-opdateringer, når du alligevel har udstyret fremme, så du nemt kan nulstille manuelt, hvis noget går galt.

Afslut sæsonen med at gennemgå din statistik. Hvor meget vand brugte du? Hvor mange gange sprang automatikken en vanding over på grund af regn? Brug tallene til at optimere indstillingerne til næste år, så du sparer endnu mere vand. Og glem ikke, at SmartHomeGuiden altid har flere idéer til udvidelser, når først du har styr på de grundlæggende rutiner.